Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Leif Panduro

Leif Panduro

Biografi

Født: 18-4-1923 på Frederiksberg Død: 16-1-1977 Leif Thormod Panduro (opr. Petersen, tog navneforandring i 1926), forfatter, der var søn af en forsikringskonsulent, blev fra 1934 anbragt på Birkerød kostskole og gik efter realeksamen i 1939 i lære som isenkræmmer, men skiftede hurtigt til forberedelseskurset på Tandlægehøjskolen og fik adgangseksamen i 1942. Under besættelsen var han aktiv modstandsmand og måtte afbryde uddannelsen og flygte til Sverige. Dagen efter befrielsen blev han ramt i maven af et vådeskud under en stikkeraktion på Jagtvej i København. Han tog tandlægeeksamen i 1947 - fik arbejde i Sverige fra 1949 til 1956, blev skoletandlæge i Esbjerg fra 1956-1962. Siden 1965 var Panduro forfatter på fuldtid. I 1957 debuterede han med "Av min Guldtand" og brød året efter igennem med "Rend mig i traditionerne". Forinden havde han dog skrevet et par radiospil. I 1960 udkom "De uanstændige" og i 1961 "Øgledage". Senere fulgte andre store bedrifter som "Fern fra Danmark", "Den gale mand" og "Den ubetænksomme elsker". Siden 1961 var han ansat ved Politiken. Leif Panduro blev kendt for sine kriminalromaner og især sin TV-dramatik og han var i 1960erne medforfatter på adskillige film- og TV-manuskripter. Han debuterede som tv-dramatiker i 1963 med "En af dagene" og tryllebandt tv-seerne med ialt tretten tv-spil bl.a. "Farfar til hest", "I stykker", "Farvel Thomas", "Bella", "Et godt liv", "Hjemme hos William", "Rundt om Selma", "I Adams Verden" og "Bertram og Lise" -"Anne og Paul". Det sidste store tv-spil var "Louises Hus" og før sin død havde han fuldendt de første fire dele af kriminalserien "En by i provinsen". I 1967 skrev han kriminal-føljetonen "Ka' De li Østers", der efterfulgtes af "Smuglerne" i 1970-71. Leif Panduro var også forfatter til radio- og TV-serier som "Karlsens Kvarter", "Holdningsløse Tidende", "Hov-Hov" og otte episoder af "Huset på Christianshavn". Han skrev filmmanuskripter til "Harry og kammertjeneren", "Støvsugerbanden" og "Naboerne". Leif Panduro modtog en del hædersbevisninger bl.a. Kritikerprisen i 1963, De gyldne laurbær 1970, Det Danske Akademis pris i 1971, Holberg-medaillen 1971, Henri Nathansens Mindelegat 1973 og Søren Gyldendal-prisen i 1975. Han blev optaget i Akademiet i 1976. Leif Panduro blev 11. december 1948 gift på Frederiksberg med tandlæge Esther Larsen

  • Kendt for: Writing
  • Fødselsdag: 1923-04-18
  • Fødested: Frederiksberg, Danmark
  • Også kendt som:

Filmliste over Leif Panduro